fbpx
Restaurant GAARDEN i Hvidovre

VELKOMMEN TIL RESTAURANT GAARDEN I HVIDOVRE

Det er vores store ønske, at GAARDEN skal være noget andet og mere end ’bare’ en restaurant: Vi vil gerne, at GAARDEN bliver et sted, hvor man ’kommer hinanden ved’. Et sted, hvor de lokale fællesskaber kan plejes og styrkes – en form for moderne forsamlingshus, om man vil.

Vores ambition med restaurant GAARDEN har været at skabe et hyggeligt og afslappet sted, som skal kunne favne alle kulturhusets gæster, og som skal kunne bruges til alle lejligheder – uanset om det er til kaffe og kage eller en middag med det hele.

NYTÅRS TAKE-AWAY

Lad os befri dig for stress og jag i køkkenet på årets sidste aften.

Til nytår tilbyder vi en menu, der kan forudbestilles og afhentes på GAARDEN, hvis du ikke orker at bruge årets sidste dag i køkkenet.

Menuen består af 3 lækre retter, som nemt færdiggøres i dit eget køkken, så du bare kan læne dig tilbage og nyde aftenen og dine gæster. Ved afhentningen modtager du en guide med instrukser til, hvordan du lægger sidste hånd på retterne.

VORES MAD

GAARDEN er stedet, hvor man kan droppe ind til en kop kaffe og et stykke kage, en fadøl efter fyraften eller en hyggelig middag med det hele. Det skal være stedet man har lyst til at tage børnene med hen på en tirsdag, med vennerne i byen på en fredag og hele familien på en lørdag.

Menuen er bygget op om stor velsmag af sæsonens råvarer, med en stor andel af økologi. Men lige så vigtigt er det, at maden på GAARDEN rummer den samme diversitet som husets brugere.

Se vores nuværende menu her

Påske på GAARDEN i Hvidovre

FØLG MED I HVERDAGEN PÅ GAARDEN

Hold dig opdateret på kommende arrangementer, langbordsmiddage og kulturaftener gennem vores sociale medier eller nyhedsbrev fra LOCA Restauranter.