
LEDIGE STILLINGER
Tjener på GAARDEN
2. november, 2023
Er du vores nye tjener, som skal være med til at gøre Restaurant GAARDEN til Hvidovres nye foretrukne spisested?
Vores nyrenoverede restaurant findes i Hvidovres fantastiske kulturhus Risbjerggaard. Vi har haft åbent siden februar og vi er superstolte af de rosende ord og anmeldelser, vi allerede modtager fra gæster og anmeldere.
Ambitionerne stopper dog langtfra her. Vi søger derfor dig, som kan blive vores nye tjener, der med sin erfaring, personlighed og kvalifikationer kan lyse rummet op og gøre en forskel for både gæster og kollegaer.
GAARDEN er en del af LOCA-Gruppen, der også består af b.la. Restaurant STUDIO, RADIO, ALMANAK i Operaen, & Kilden i Haven. LOCA Gruppen er sat i verden for at hæve barren for restaurationsbranchen, og ikke mindst hæve baren for bæredygtig gastronomi generelt.
Du vil derfor blive en del af en værdibaseret og passioneret arbejdsplads, med potentialer og udviklingsmuligheder på tværs af restauranter og forretningsområder. Læs mere om LOCA her www.locagruppen.dk.
Vi søger en person som:
- Elsker at give den gode mad og service oplevelse
- Har restaurant erfaring og en professionel tilgang til tjenerfaget
- Har en forkærlighed for klassiske dyder
- Er dig selv som du er, glad og smilende
- Har kendskab til vin og gastronomi
- Du er en teamplayer og en god kollega
- Du er passioneret og har høje ambitioner på egne og andres vegne
- Er vant til af holde mange bolde i luften i en travl hverdag
- Hvis du har en stor interesse indenfor de Sociale Medier er det et stort plus
For spørgsmål til stillingen kan du kontakte vores restaurantchef Reka via rta@restaurantgaarden.dk for mere information.
